Status for Fibernet-projektet

Som vi skrev i seneste status, så er projektet nu ude af Bylaugets hænder. Nu er det et mellemværende mellem Fibia og de 200 husstande, som efter det oplyste bliver tilsluttet Fibias fibernet.

 

Derfor har Bylauget ikke viden om status her/nu for projektets fremdrift.

Formentlig har alle 200 husstande nu modtaget en ordrebekræftelse fra Fibia.

 

Fra en velunderrettet kilde er det oplyst, at Fibia skulle have prioriteret aftaler med erhvervsforbindelserne. I alle fald har vedkommende haft besøg af en tekniker fra Fibia om de konkrete forhold ved fibernettets etablering for vedkommende.

 

Hvornår de enkelte fibernet-forbindelser er etableret, vides ikke. Ultimo september forlød det fra Fibia, at vi alle kunne forvente at have ”hul igennem” inden for 6 måneder. Det vil sige inden udgangen af marts 2017. Vi får se!

 

Bylauget arbejder fortsat på en fase 2 med fokus på at få øvrige interesserede i de ”blå områder” med på fibernettet. Indtil nu har vi dog ikke haft held til at få en aftale med Fibia. Når der kommer nyt, vil vi orientere her på hjemmesiden.

 

 

Vi sætter nyt på hjemmesiden – efter behov.

Frank Hagerup Rasmussen

Oldermand i Næsby Bylaug

den 25. november 2016