Status 17 om Fibernet-projektet
Vi er nu nået et godt stykke ind i oktober 2016. Nu har mange af de 200 husstande modtaget ordrebekræftelse på, at der etableres fibernet på den enkelte adresse. Fibia har lovet, at alle modtager ordrebekræftelse inden udgangen af oktober 2016.
Nogen af jer får måske ikke den forbindelse, som I havde forventet – ud fra tilmeldingen. Til jer er der kun at sige følgende: ”Sørg for at sende et svar til Fibia med argumentation/dokumentation for jeres ønske”. Gør det indenfor 14 dage fra modtagelsen af ordrebekræftelsen.
Fibia har oplyst os, at processen fra nu består af disse 8 dele:
-
Listen med tilmeldte adresser overdrages til Fibia’s projektafdeling for projektering.
-
Der projekteres og der identificeres en lokalitet til et Teknikhus.
-
Der forhandles en aftale om placering af Teknikhus med lodsejer og når det er på plads, bestilles elforsyning hos SEAS-NVE.
-
Projektafdelingen sender etableringsopgaven i udbud og der vælges entreprenør.
-
Den valgte entreprenør søger om gravetilladelse i kommunen.
-
Når gravetilladelsen foreligger, kommer entreprenøren med en tidsplan, der kommunikeres internt i Fibia.
-
Tidsplanen sendes til Næsby Bylaug og lægges ind på www.fibia.dk/næsby
-
Tidsplanen er opdelt i to dele:
-
Periode hvor gravning foregår og
-
Periode hvor de enkelte husstande tilkobles.
-
Til dem, der har fået afslag.
Nogen af jer – forhåbentlig ikke mange – har nok modtaget besked om, at netop jeres adresse ikke bliver omfattet af fibernetprojektet. I denne omgang, fristes man at tilføje. Formandsskabet bag Næsby Fibernet-projekt har nemlig foreslået Fibia, at der planlægges for en fase 2. Her er det tanken, at man skulle kunne arbejde for, at flere kobles på fibernettet efterfølgende. P.t. har vi dog ikke haft nogen dialog med Fibia om forslaget.
Vi sætter nyt på hjemmesiden – efter behov.
Frank Hagerup Rasmussen
Oldermand i Næsby Bylaug
den 25. oktober 2016