Status 14 - Næsby Fibernet
Sidste udkald for fibernet til Næsby, Tyvelse, Åsø og omegn!
Midt i næste uge - onsdag den 14. september - er allersidste mulighed for at tilmelde sig hos Fibia på www.fibia.dk/naesby.
”Siden oktober sidste år har vi arbejdet med at skaffe fibernet til Næsby, Vrå, Engelstofte, Tyvelse, Åsø og nærmeste omegn”, udtaler Frank Hagerup Rasmussen, Oldermand i Næsby Bylaug. Vi skal op på mindst 170 tilsluttede husstande, og vi mangler fortsat en snes stykker”, fortsætter Frank Hagerup. ”Specielt omkring Tyvelse og Åsø”, tilføjer han.
Kommer initiativtagerne ikke op på de 170 husstande, risikerer de alenlange udsigter til at få fibernet i denne del af kommunen, hvor internetforbindelsen flere steder er katastrofal. Fibia vælger blot et af de mange andre landområder, der står på spring.
Projektgruppen bag fibernet til Næsby og omegn er bekendt med at nogle tøver og vil vente med at tilmelde sig.
Til dem har gruppen nogen svar, der måske kan afklare usikkerheden.
Fakta-boks 1
-
Det bliver kun dyrere at vente med tilslutning. Lige nu er der fortsat håndværkerfradraget, som gør tilslutningen 50 % billigere.
-
Fibernet er helt nødvendig i fremtiden, om du er ung eller ældre. Prøv at tænke to år tilbage - og så to år frem. Verden er under kraftig forandring.
-
Det er meget svært at sælge huse i dag uden fibernet - tør du vente?
-
Lejere kan tilmelde sig nu, og senere lave aftale med udlejer om fordeling af udgiften.
-
Der er en grundlæggende fortrydelsesret, så din tilmelding kan annulleres.
Når du modtager en ordrebekræftelse, så har du 14 dages fortrydelse. -
Det er ikke sikkert vi får muligheden igen, hvis vi siger nej tak nu!
Fakta-boks 2
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller er du bare stadig i tvivl efter at have læst artiklen, så er du velkommen til at kontakte:
-
Frank Hagerup Rasmussen, mobil tlf. 2544 9280
-
Poul Sølyst, mobil tlf. 2173 2280
-
Jytte Møller, mobil tlf. 4010 4182
-
Karsten Riis, mobil tlf. 3092 1277
-
Allan Johansen, mobil tlf. 2142 0960